Af Sanne Maja Funch
Hverdagsrehabilitering gælder om at gøre ældre borgere mere selvhjulpne. Og i Kolding Kommune – lige som i kommuner landet over – er det tværfaglige samarbejde en hjørnesten, når det gælder om at få indsatsen til at lykkes.
Derfor arbejder visitatorer, hjemmeplejen, ergo- og fysioterapeuter sammen om de forløb, der skal flytte flere borgere i den sydjyske kommune til et højere funktionsniveau, så de kan klare flere af hverdagens udfordringer selv.
Og selv om tankerne om en ny form for hjælp til de ældre borgere er stødt på bump undervejs, har kommunen nu fundet en model, der på én gang styrker de vigtige relationer og arbejdsglæden blandt medarbejderne:
"Rehabiliteringen kunne simpelthen ikke lade sig gøre, hvis det ikke var tilrettelagt med det tværfaglige islæt, og både terapeuter og hjemmeplejere fortæller, at de er meget glade for den øgede kontakt med hinanden," fastslår Heidi Kristensen, projektleder i seniorforvaltningen i Kolding Kommune.
Klare linjer med tværfaglig opstart
Tværfagligheden var ellers ingen selvfølge, da målsætningen om hverdagsrehabiliteringen først blev indført i Kolding Kommune.
Dengang kørte hjemmeplejen efter den klassiske model, hvor borgeren bliver visiteret til en ydelse, som plejepersonalet derefter varetager. Men strukturen betød, at visitator og hjemmeplejens udførende medarbejdere havde ringe kontakt, og det havde konsekvenser for indsatsen med rehabilitering.
For det første vidste de udførende medarbejderne ikke altid præcis, hvilke aftaler, der var indgået mellem visitator og borger. Og ofte stødte de på problemer med at fastholde borgere på de mål, der var stillet op eller i det hele taget motivere til "det der hjemmetræning", som Heidi Kristensen forklarer.
Derfor indførte Kolding Kommune det tværfaglige opstartsmøde:
"Vi sagde: De parter, de er med i forløbet, skal også være med i opstart. Og det havde den effekt, at ingen længere var i tvivl om, hvad aftalen var, eller hvad opgaven gik ud på," siger Heidi Kristensen.
Ansigt på hinanden
Opstartsmødet blev startskud til en række andre tiltag, der på samme måde fik samarbejdet til at spire mellem de tidligere så adskilte enheder.
Seniorforvaltningen indførte blandt andet, at plejepersonalet og visitator mødes én gang om måneden. Her deltager visitator i hjemmeplejegruppens møder og kan svare på konkrete spørgsmål om enkelte borgere. Der blev også indført møder hver tredje måned, hvor visitator, hjemmepleje, terapeuter, en koordinerende hjemmetræner og en planlægger diskuterer samarbejdet specifikt.
"Nu har vi fået sat ansigt på hinanden. Når de udøvende medarbejdere kender visitator bedre, bliver det også nemmere at gribe fat i personen, hvis de er i tvivl om, hvad opgaven er," forklarer Heidi Kristensen.
Relationerne blev yderligere støttet af en ny model for fordeling af visitatorernes opgaver. Før var borgerne fordelt blandt visitatorerne på baggrund af deres fødselsdag. Det betød, at én visitator var i kontakt med hjemmeplejegrupper over hele kommunen. Det blev ændret, så visitatorerne i stedet er knyttet til borgerne i én hjemmeplejegruppe.
Tværfaglige forløb øger arbejdsglæden
De nye tiltag trådte i kraft for to år siden, men ikke alle viste sig siden at være lige hensigtsmæssige. Stjernen i den nye struktur, nemlig det tværfaglige opstartsmøde, endte med at få et kort liv i Kolding.
"Det gav bare rigtig mange praktiske problemer at koordinere, at alle kunne møde op," konstaterer Heidi Kristensen.
Alligevel nåede mødet at tjene sin vigtige funktion. Det kickstartede de samarbejder, der er forudsætningen for, at opgaven med rehabilitering i dag kan løftes i hjemmeplejen.
De tættere relationer har især hjulpet medarbejderne over den hurdle, som Heidi Kristensen beskriver som en af de største i forbindelse med det nye fokus på rehabilitering:
"I dag skal medarbejderne selv ind og definere, hvad de vil lægge i den ydelse, der hedder hjemmetræning. De skal se mere bort fra en specifik ydelse som hjælp til støvsugning eller bad og lægge delmål for et hjemmetræningsforløb. Den omstilling har været svær, og den kunne simpelthen ikke lade sig gøre uden det tværfaglige samarbejde, fordi medarbejderne så ville stå alt for spørgende i forhold til, hvad opgaven er," siger Heidi Kristensen.
Nok har omstillingen krævet tid. Men i dag er de nye tanker netop med til at øge arbejdsglæden for hjemmeplejens medarbejdere:
"De har fået andre opgaver end de sædvanlige hjemmeplejeydelser og synes, det er spændende at være med i de forløb," siger projektlederen.
Den vurdering støttes af Pia Andersen, som både fungerer som hjemmetræner og koordinator for hjemmetræningsindsatsen i sit team. Også hun lægger vægt på, at nye opgaver i kombination med faglig sparring har givet arbejdslivet ny værdi:
"Det giver selvfølgelig mere udfordring i hverdagen, at vi skal arbejde mere kreativt og i højere grad med udvikling af borgeren, samtidig med at vi får den hjælp og støtte, der er behov for. Så ja, det højner bestemt arbejdsglæden," siger hun.