Af Sanne Maja Funch
Fru Hansen hader, når en medarbejder fra den udekørende hjemmepleje kommer for sent. Hun kan finde på at råbe af kommunens social- og sundhedshjælper ude på gaden. Eller afvise, at netop den person hjælper hende i bad. Efterhånden kan medarbejderen blive så ked af scenerne, at hun har svært ved at gøre sit job.
»På den måde bliver de situationer til psykisk vold. Man ved ikke, hvordan man skal håndtere dem, men tager dem personligt og vender dem ind,« forklarer Emma Engen, social- og sundhedshjælper og arbejdsmiljørepræsentant i Distrikt Nord i Hjørring Kommune, der i tre år har arbejdet systematisk med kollegial sparring som redskab til at stoppe psykisk og fysisk vold på ældreområdet.
Udgangspunktet for projektet var en trivselsmåling, der afdækkede omfanget af problemer med vold i ældreplejen i Hjørring Komme. Målingen fik kommunen til at indgå et samarbejde med et privat konsulenthus, og sammen fandt parterne redskaber i forhold til kollegial sparring, som ledere og sparringsagenter fra udvalgte teams blev undervist i. Indsatsen har i første omgang været målrettet de udekørende teams og på udvalgte afdelinger på ældrecentre. I dag har 600 medarbejdere fra ældreområdet arbejdet med kollegial sparring i projektet Spar på volden.
Selvsikre medarbejdere
Kollegial sparring er en anerkendende samtale, forklarer Dorthe Lauland, afdelingsleder for udekørende hjemmeplejegruppe i Distrikt Nord.
Den handler om, at den enkelte medarbejder får lov at fortælle sin historie om f.eks. en ubehagelig borger til en kollega. Kollegaens rolle er at stille spørgsmål, der starter en refleksion hos medarbejderen. Er problemet oplevet før? Har du erfaring for, at noget virker?
»Kollegial sparring er at gå anerkendende ind i en samtale og høre hele historien i stedet for at komme med en masse råd. Det er at spørge nysgerrigt ind, så medarbejderen selv finder løsningen og på den måde får et redskab, han kan tage frem, næste gang han står i situationen,« siger Dorthe Laulund.
En fælles strategi
Kollegial sparring kan være en såkaldt enkeltsparring, hvor to kollegaer har en session. Sparring kan også foregå i grupper. Gruppesparring bruger Dorthe Laulund og Emma Engen f.eks. i forbindelse med såkaldt røde borgere, det vil sige i hjem, hvor man ved, at beboeren er »kompleks«. En medarbejder fremlægger problematikken hos borgeren, hvorefter resten af gruppen deltager i refleksionen.
På den måde får medarbejderne en fælles strategi for, hvordan netop denne borger skal håndteres.
»Måske finder vi ud af, at det kun er nogle enkelte, der har et problem derude. Måske kommer netop de altid lidt for sent. Andre klienter vil ikke have, at man kommenterer deres blomster. Vi kommer i så mange hjem, og det er så forskelligt, hvad folk tolerer,« siger Dorthe Laulund.
At tackle Fru Hansen
Metoden højner fagligheden hos den enkelte medarbejder, fordi den faglige tilgang til borgeren italesættes og udvikles. Men kollegial sparring gør også kerneydelsen bedre, fordi borgerens specifikke situation er i centrum:
»Det handler om, at vi skal møde borgeren, hvor borgeren er, helt ned i det praktiske liv og ikke kun som en floskel. Vi gør det for borgeren, men bestemt også for, at han eller hun er rarere at komme hen til for vores medarbejdere,« forklarer Dorthe Laulund.
Emma Engen har erfaring for, at Spar på volden-projektet har bidraget med en tilgang, der også gør gavn i de tværfaglige samarbejder omkring rehabilitering, som hun er en del af:
»Jeg har brugt modellen meget til at tale på samme måde i mine rehabiliteringsteams, hvor vi netop er flere, der skal arbejde sammen om borgerne. Og så bruger jeg ikke mindst modellen i samarbejdet med mine borgere. Jeg laver en sparring med mig selv, inden jeg går ind til borgeren,« siger hun.
Ingen psykisk vold
Efter Spar på volden blev gennemført i Hjørring Kommune, var psykisk vold i ringere grad et tema i den seneste trivselsmåling. Helt markant mærker medarbejderne forskellen til hverdag:
»Vi møder aldrig mere kollegaer, der overfuser hinanden med sætninger som: »Kan du ikke finde ud af det? Det er da så nemt som ingenting!«. Nu lyder det: »Vil du ikke være sød at sige det igen, jeg forstod det ikke helt«. Det er anerkendelse på højt plan,« siger Dorthe Laulund.
På grund af de gode resultater udbredes Spar på volden, så også plejecentrenes medarbejdere nu skal bruge metoden.
Ledelsens fokus er vigtigt
Men vejen til et godt resultat kræver benhårdt fokus. For det første er det afgørende, at en leder eller uddannet sparringsagent altid er til stede under møderne:
»Sidder der seks social- og sundhedshjælpere, men ingen sparringsagent eller leder, er det svært for gruppen at få det gjort,« siger Emma Engen.
Desuden er det vigtigt, at sessionerne gennemføres – uanset at nogle medarbejdere kan føle, at samtalerne er svære:
»Nogle bryder sig ikke om, at bare syv kollegaer skal høre på en gang sparring. Men vi ser andre menneskers private hjem, vi må selv kunne tåle at tale fagligt om vores situation. Det insisterer jeg på som leder. Jeg tager den sparring, jeg kan se, er nødvendig,« siger Dorthe Laulund.
Projekt Spar på volden har fået støtte af Fonden for fastholdelse og forebyggelse.