Af journalist Lone Bolther Rubin
Hvis et højt sygefravær i en daginstitution skal ned, så er der især fire forhold, der vil øge chancen for succes:
- Et godt samarbejde i Trio’en, der består af leder, arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant (TR).
- Fokus på at udvikle kerneopgaven.
- En engageret leder, der anerkender problematikken og prioriterer arbejdsmiljø og udvikling.
- En høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne på arbejdspladsen (social kapital).
Det er nogle af de erfaringer, som forskerne har trukket ud af ”Pionerprojektet” i Københavns Kommune, som er et arbejdsmiljøprojekt støttet af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
62 daginstitutioner med højt sygefravær var med
Fra 2011-2013 deltog 62 daginstitutioner med mindst 10 medarbejdere i en udviklingsproces med det mål at forbedre arbejdsmiljøet.
Institutionerne var udvalgt blandt dem med det højeste korttidssygefravær, og det var obligatorisk at deltage. Et af succeskriterierne for projektet var at bringe sygefraværet ned.
Der var fem seminarer, hvor Trio’en skulle lære at arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet med udgangspunkt i kerneopgaven. Desuden fik institutionerne flere gange besøg af konsulenter fra Grontmij, der hjalp med at finde veje og indsatser til at forbedre arbejdsmiljøet.
Læs om daginstitutionen Charlottehaven, som var med i projektet.
Bedre pædagogik giver også bedre arbejdsmiljø
Projektet blev forskningsmæssigt evalueret. Man ville blandt andet undersøge, om fokus på kerneopgaven var en god motor for at arbejde med arbejdsmiljø og sygefravær.
- Det har det vist sig at være, fortæller Hanne Christensen, der har været ledende konsulent på opgaven for Grontmij.
- Vi afkrævede hele tiden en forklaring på, hvordan deres arbejdsmiljøindsats skulle forbedre deres kerneopgave. Det kan godt være svært at forklare, hvad en sladderpolitik kan gøre for kerneopgaven, men vi har været vedholdende, og det virkede. Alle vil jo gerne gøre deres arbejde bedst muligt – det er en stærkere motivationsfaktor end for eksempel sladderpolitik i sig selv, siger Hanne Christensen.
En udfordring at kommunikere positivt
Det var dog langt fra alle, der tog lige godt imod projektet. Hanne Christensen vurderer, at en tredjedel af institutionerne ikke engagerede sig tilstrækkeligt til at få noget ud af det. Det skyldtes til dels nogle praktiske og organisatoriske udfordringer, men for nogle handlede det om præmissen for at deltage.
- Nogle blev rigtig vrede over at blive udpeget, og de brugte ekstremt meget energi på at diskutere, om det var rigtigt, at de havde så højt sygefravær. De følte sig stigmatiserede og anklaget for ikke at gøre arbejdet godt nok, fortæller Hanne Christensen og tilføjer:
- Vi skulle have kommunikeret det anderledes. Vi skulle have fokuseret mere på, hvad de kunne opnå ved at deltage end på deres forudsætning for at deltage. Vi skulle have sat ord på, at de med projektet ville få bedre tid og mulighed for at lave det, de brænder for.
Engagement blev belønnet
Der var nogle, der aldrig fik motivation for at deltage. De deltog ikke eller kun delvist i seminarerne. Typisk var der mangel på lederopbakning. De fleste ledere og Trio’er formåede dog at acceptere præmissen og arbejde positivt med.
I gennemsnit faldt sygefraværet med 4,4 dage pr. medarbejder pr. år i de 62 institutioner fra 24,3 dage til 19,9. Men faldet var meget ujævnt fordelt. Nogle oplevede ikke noget fald overhovedet.
De institutioner, der engagerede sig fuldt ud i projektet, blev netop belønnet med en positiv udvikling i social kapital, en bedre pædagogisk praksis og et væsentligt lavere sygefravær.
Trio’ens samarbejde er en særlig styrke
Trio’erne har samtidig lært at samarbejde og evaluere deres indsats på en ny måde. Det vil gøre det lettere at gennemføre deres egne udviklingsprojekter i fremtiden.
Trio’en udgør en særlig styrke. Ved at være tre, der hver især har forskellige roller på arbejdspladsen, giver det en bedre forankring, men også en bedre kontinuitet i arbejdet. En gruppe på tre er ikke så sårbar over for et medarbejderskifte, som et par på to.
- Det tager tid at lære at samarbejde om forandring. Men når man kan det, så er det en virkelig positiv kraft, der kan bruges fremadrettet, siger lektor Ole H. Sørensen fra Aalborg Universitet, der har analyseret resultaterne i Pionerprojektet. Han tilføjer:
- Vi er ikke overraskede over effekten af at arbejde sammen om at udvikle arbejdsopgaven og arbejdsmiljøet på samme tid, men nu har vi dokumenteret det.
Selv små forandringer har positiv effekt
Ole H. Sørensen hæfter sig særligt ved, hvor meget der er at hente ved at forbedre selv små ting i den daglige drift. Det kan for eksempel være systematik i mødeledelsen, bedre organisering af dagligdagen eller en bedre dialog blandt kollegerne.
Gunilla Martins er arbejdsmiljøkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune. Hun er projektleder på Pionerprojektet, og hun er blevet fuldstændig overbevist om betydningen af såvel Trio’ens rolle og arbejdet med kerneopgaven.
- Det bliver meget mere aktuelt at arbejde med arbejdsmiljø, når man kan knytte det til kerneopgaven. Arbejdsmiljø kan godt opfattes som sekundært, men hvis vi arbejder for at løfte kvaliteten af vores arbejde, så behøver vi måske slet ikke tale om arbejdsmiljø for at gøre noget ved det, siger Gunilla Martins.
Inspirationsguide skal hjælpe flere Trio’er på vej
BUF har for nylig lavet en ny MED-aftale, hvor Trio’en spiller en central rolle for samarbejdet. Alle Trio’er kommer i løbet af et par år på et uddannelsesforløb på i alt fem dage.
To af dem kommer til at handle om arbejdsmiljø. BUF har lavet en inspirationsguide til Trio’en med idéer og værktøjer fra Pionerprojektet. Den er også i brug på MED-uddannelsen.
Du kan finde inspirationsguiden her.
- På den måde håber vi på at kunne forankre den viden, vi har opbygget i projektet. De vil få både tid og rum til at forholde sig til netop deres problemstillinger, siger Gunilla Martins.
De positive erfaringer med Trio-samarbejdet har også givet genlyd i resten af landet. Hanne Christensen, der nu er ansat i Cowi, rejser blandt andet rundt til kommunerne og fortæller om Pionerprojektet og om, hvordan et godt Trio-samarbejde kan lede til gode forandringer for hele arbejdspladsen.
Læs mere om projektet og erfaringerne på BUF’s hjemmeside.
Se nogle af de små eksempler på god praksis – også kaldet “Perler fra Pionerprojektet”.