Af Sanne Maja Funch
Tværfagligt samarbejde, grundig udredning og en anerkendende dialog er redskaber, som kommuner og arbejdspladser med fordel kan satse på, når det gælder om at bringe sygefraværet ned og få sygemeldte medarbejdere hurtigere tilbage på jobbet.
Det er erfaringen fra Københavns Kommune, der med deres tilbud Tidlig indsats har sat ind mod sygefraværet på kommunens arbejdspladser. Ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) peger resultaterne fra et af verdens formentlig største forskningsprojekter på området i samme retning:
"Vi valgte en tilgang, der blandt andet lagde vægt på en grundigt afklarende samtale med den sygemeldte, og her adskiller projektet sig fra sædvanlig sagsbehandling, hvor samtalerne plejer at være korte. Vi fokuserede også på en anerkendende tilgang, og det fandt vi ret afgørende", siger Birgit Aust, seniorforsker ved NFA, der sammen med Forebyggelsesfonden står bag Det store Tilbage Til Arbejdet (TTA)-projekt.
Det omfattende projekt løb over to år i 22 kommuner, og evalueringen lå færdig i november sidste år. Formålet var at nedbringe langtidssygefraværet i kommunerne og samle erfaringer om tiltagene.
I centrum var en tidlig indsats over for sygemeldte borgere og en tværfaglig tilgang, der involverede en vifte af fagligheder i afklaringen af den syge.
Grundig afklaring
Resultaterne af projektet var langt fra ens fra kommune til kommune. Mens sygefraværet i én kommune blev reduceret med mere end fem uger, steg det i en anden med knap tre.
Men blandt de kommuner, der oplevede succes, havde de fleste flere ting til fælles, fortæller Birgit Aust. Den afgørende faktor var, at kommunerne lykkedes med at implementere projektets model og få både sundhedsfaglige kapaciteter og kommunens sagsbehandlere til at arbejde sammen om at skabe en plan for den sygemeldte.
Desuden havde de fleste kommuner succes med at bruge de værktøjer, forskerne gav dem. Det gjaldt især i forhold til udredningen af den sygemeldte borger. Her blev sagsbehandlerne udstyret med en guide til det første interview, der i sin grundighed adskiller sig fra sædvanlig praksis i mange kommuner.
Her spurgtes blandt andet ind til den sygemeldte medarbejders helbred, sociale forhold og forholdet til arbejdspladsen.
"Det nytter jo ikke, at man kun løser ét aspekt, men glemmer andre vigtige brikker, der har betydning for, hvorfor en person ikke kan vende tilbage til arbejdet. Det er det helhedsorienterede syn, der var i fokus, og vi fandt, at de fleste sagsbehandlere var meget glade for den dialogguide", siger Birgit Aust.
Anerkendelse har effekt
Forskerne lagde også vægt på, at sygemeldte borgere følte sig hørt både i det første og de efterfølgende møder med kommunen. Det betød blandt andet, at sagsbehandlerne blev uddannet i en anerkendende tilgang i mødet med den sygemeldte.
"Vi fandt, at det afgørende var, at de sygemeldte følte sig hørt og forstået rigtigt. Der, hvor det lykkedes at skabe et tillidsforhold, følte det til et godt samarbejde mellem sygemeldte og TTA-aktørerne", siger Birgit Aust.
I evalueringen af det store projekt fandt forskerne, at det var muligt i gennemsnit at barbere 2,6 uger af sygefraværet i de kommuner med en god implementering af projektets model.
Men grundtankerne kan bruges i kommunerne, uden at indsatsen behøver være lige så omfattende som i Det Store TTA-projekt:
"TTA-modellen kræver ressourcer og en stor indsats. Desuden er der helt praktiske problemer i forhold til at udbrede konceptet, fx er der ikke psykiatere nok i Danmark. Men den tværfaglige indsats er en god ide, som kan anvendes og tilpasses i kommunerne", siger Birgit Aust.
Københavnsk succes med personlige forløb
I Københavns Kommune har Arbejdsmiljø København haft succes deres tilbud Tidlig indsats, når det gælder om at fastholde kommunens ansatte på arbejdet. Her er flere af de faktorer i spil, som Birgit Aust anbefaler.
Omdrejningspunktet for Tidlig indsats er at skabe en tæt dialog mellem medarbejder og arbejdsgiver. Derfor kan både ledere og medarbejdere henvende sig for sparring og rådgivning - også gerne før, en problematik udvikler sig til en langtidssygemelding.
Lige som i Det store TTA-projekt starter forløb i Tidlig indsats med en systematisk afklaring af den enkelte medarbejders situation: "Vi er jo hele mennesker. Vores arbejdskraft kan påvirkes af mange ting", forklarer leder Grethe Christensen.
Når situationen er klar, rettes fokus mod kerneopgaven. Det betyder, at aktørerne i Projekt Tidlig indsats koncentrerer sig om, hvordan medarbejderen i sin særlige situation kan fungere i sit job.
Her er det på den ene side vigtigt, at medarbejderen inddrages, så det ender med en plan, han eller hun tror på:
"Vi spørger for eksempel: »Hvad er du rigtig god til?«. Vi har fået succes med at skabe en ny dialog, hvor vi tager medarbejderen med og varmer op om håbet om, at det her kan blive anderledes", siger Grethe Christensen.
På den anden side skal arbejdspladsen i spil. Her handler det om at skabe rum til en medarbejder med et særligt behov i sit arbejdsliv lige nu. Det drejer sig for eksempel om at finde ordninger, hvor én medarbejder i en periode kan undtages fra weekendvagter, eller en anden kan gå på flekstid.
Tidlig indsats startede i 2010. Succesen med indsatsen kan ses på fastholdelsesprocenten af de medarbejdere, der har været igennem et forløb. Den har gennem alle år været omkring 90 procent.
"Det nye er, at vi har valgt at sætte os på to stole for at understøtte dialogen gennem et afklaringsarbejde. Vi har kerneopgaven i fokus. Det er den, medarbejder og arbejdsgiver sammen skal løse. Hvordan kan de gøre det, og hvor kreative kan de være?", siger Grethe Christensen.
Vigtigt er det, at medarbejder og arbejdsgiver henvender sig tidligt. For jo længere en mistrivselsproblematik har varet, jo sværere bliver det at gribe ind over for den:
"Det er svært, hvis vi først inddrages, når en problematik har stået på i flere måneder. Derfor opfordrer vi hele tiden til, at arbejdsgiver eller medarbejdere søger den her dialogpartner tidligt", siger hun.