Del: - -

CASE: Strukturen gør det lettere at prioritere

Begreberne er anderledes, men strukturen og indholdet i BFA’s dialogværktøj for bæredygtigt arbejdsmiljø passer godt til MED-udvalgenes arbejde. Hørsholm Kommune har derfor lavet sine egne skemaer, men bruger samme metode.

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Hvordan prioriterer man sit arbejde i MED-udvalget, når der er så mange ting, man i virkeligheden kunne tage sig af? Det er et spørgsmål, der optager Gitte Hübner, der er HR udviklingskonsulent i Hørsholm Kommune.

Hun skulle i foråret 2019 arrangere en uddannelsesdag for 40 MED-udvalg, hvoraf mange af dem var nye. Hun blev inspireret af BrancheFællesskab Arbejdsmiljøs (BFA) dialogværktøj ’Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø – kom hele vejen rundt’.

”Jeg kan godt lide måden at tænke arbejdsmiljø på – at det skal være bæredygtigt. Men jeg faldt især for den gode struktur, som værktøjet giver. Det giver overskuelighed og sætter nogle gode rammer for samtalen. Noget at hænge arbejdsmiljøet op på,” fortæller Gitte Hübner.

Har selv skiftet begreberne ud

Hun havde bare et problem. De nye MED-udvalg skulle introduceres til aftalegrundlaget for deres arbejde, og det bruger nogle andre begreber. Gitte Hübner var derfor bange for at forvirre unødigt, hvis hun brugte dialogværktøjet, som det var.

MED-udvalgene skal sikre, at medarbejderne har medindflydelse på arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Det fremgår af kommunens lokale aftale, men også af ’Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse’ for alle kommunale arbejdspladser. Overskrifterne i BFA’s materiale var derimod udvikling, rummelighed og fastholdelse.

”Temaerne i dialogværktøjet kan sagtens tales ind i MED, men fordi der var så mange nye MED-udvalg, så syntes jeg, det var vigtigt, at vi holdt os til begreberne fra MED-aftalen,” forklarer Gitte Hübner.

Hun kopierede derfor rating- og opfølgningsskemaerne fra dialogværktøjet og satte MED-udvalgets egne begreber ind. Og så har de kaldt skemaerne for udviklings- og opfølgningsskemaer.

Nogle af undertemaerne er de samme som i BFA’s materiale, men der bruges andre ord. ’Håndtering af fysisk belastning’ i BFA’s ratingskema er dækket af ’arbejdspladsens fysiske indretning’ og ’ergonomi’ i Hørsholms udviklingsskema. Et emne, der optager meget tid i MED-udvalgene, er budget, som har fået en særskilt linje i Hørsholms skema.

Kommer stadig hele vejen rundt – men ønsker bedre tid til udvikling

”Der er mange faste standardting, som MED-udvalgene skal forholde sig til, men overordnet set synes jeg stadig vi kommer hele vejen rundt. Vi kunne sagtens være mere udviklingsorienterede. Vi kan lide idéen om det, og vi knokler for det, men tiden i udvalgsarbejdet bliver tit ædt op af budgetter,” siger Gitte Hübner og fortsætter:

”Underkategorierne i dialogværktøjet er faktisk ret fine. De er gode til at puffe til holdninger og handlinger. Jeg tror for eksempel, at vi på næste uddannelsesdag vil begynde at snakke mere om sådan noget som mentorordninger og omsorgssamtaler.”

Metoden vil være den samme. Måske vil hun bruge BFA’s værktøj – måske vil hun sætte nye emner ind i sit eget skema. Det vigtigste for Gitte Hübner er, at deltagerne bliver fortrolige med metoden, og at de enkelte MED-udvalg kan finde frem til, hvad der betyder noget for dem. Der var 150 deltagere i forårets uddannelsesdag, og de har givet positiv feedback.

”Skemaet fungerer godt i forhold til at finde ud af, hvad vi egentlig skal prioritere. Der er 40 punkter, og vi kan jo ikke prioritere det hele. Men når vi bruger skemaet og rater emnerne, bliver det ikke så tilfældigt, hvad vi vil arbejde med, og hvad vi vil gøre ved det,” siger Gitte Hübner.

Andre MED-udvalg har brugt BFA’s værktøj, som det er

Læs også, hvordan Nyborg Heldagsskole og Regionshospital Nordjylland har brugt BFA’s værktøj i MED-udvalget i artiklen: ”Bæredygtigt arbejdsmiljø giver mening i praksis”.


Senest revideret den 26. marts 2020