Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Ironi var bare en del af kulturen i Hjallerup Børnehave. Det var søde drillerier, men også en måde at bagatellisere fejl på en humoristisk, dynamisk og frisk måde. En af de nyeste af de i alt ni medarbejder er lederen, Kit Hartmann Hansen. Da hun kom til i 2014, besluttede hun at tilpasse sig, men bad også de andre være forstående.
”Jeg kan have svært ved at forstå ironi. Det gjorde jeg klart fra dag et, og jeg har tit måttet spørge, om det, der blev sagt, var alvor eller for sjov. Men derudover gjorde jeg ikke noget ved det,” fortæller lederen.
Fyraftensmøde med ’Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø’ på dagsordenen
Men så en dag havde leder og arbejdsmiljørepræsentant besluttet at invitere medarbejderne til fyraftensmøde.
De afsatte fire timer til at snakke om, hvordan de sikrer fastholdelse af medarbejderne, og det brugte de et dialogværktøj til. Det hedder ’Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø’ og er udviklet af BrancheFællesskab Arbejdsmiljø (BFA). Det indeholder tre temaer med åbne spørgsmål: Fastholdelse, udvikling og rummelighed. Dertil et prioriteringsark og et handleark.
Hjallerup Børnehave valgte kun at fokusere på fastholdelse.
”Vi ville gerne gå i dybden med et emne frem for at tage fat på det hele på en gang. Vi har så taget et par spørgsmål fra de andre temaer og lagt ind og lavet nogen selv. Det er jo ikke Ludo, så man kan jo godt lave sine egne regler,” siger Kit Hartmann Hansen.
Fra modstand til overraskende dialog
I starten var der lidt modstand mellem medarbejderne, husker arbejdsmiljørepræsentant Karina Nielsen.
”Lige da vi præsenterede det, var folk meget i tvivl, om det ville fungere og give mening, men da vi først kom i gang, var de helt med på det,” fortæller hun.
Medarbejderne havde fået de udvalgte spørgsmål på forhånd, så de var forberedt på, hvilke emner der kunne komme i spil.
”De kunne også se spillet inden, hvis de ville. Det var en god idé, fordi de kunne forholde sig til det, vi måske skulle tale om. Men vi fastholdt metoden med, at man skulle trække et emne. På den måde er der ingen, der føler, at de udstiller sig selv ved bringe et vanskeligt emne på banen, siger Karina Nielsen
I løbet af dialogen blev det pludselig klart, at der var flere medarbejdere, der ikke syntes, det var særligt rart, når der blev brugt ironi på en hård måde. Det overraskede lederen.
”Jeg havde slet ikke tænkt det, fordi det var så grundlæggende en del af kulturen. Det har ikke været et alvorligt problem, men det var fedt at få det italesat. Ved at snakke om det kan vi stoppe det, før det bliver et problem,” siger Kit Hartmann Hansen.
”Det var meget forskelligt, hvordan vi oplevede ironien, men nu er folk blevet mere påpasselige med, hvad de siger,” tilføjer Karina Nielsen.
Nu siger medarbejderne tingene lidt mere lige ud
Medarbejderne er blevet enige om, at små søde drillerier er i orden og en del af det gode humør på arbejdspladsen. Men de ved også, at de skal passe på, at det ikke kan opfattes som hård og dømmende ironi.
”Vi har selv et ansvar for at bede om at få ord og handlinger uddybet, hvis de giver en forkert følelse. Og det må afsenderen af en ironisk bemærkning tage alvorligt ved at agere ud fra den andens følelser og ikke ens egne hensigter,” siger Kit Hartmann Hansen.
I det hele taget er personalet blevet bevidst om, at de skal være mere direkte i deres måde at snakke sammen på. Ikke kun i forhold til fejl og problemer, men faktisk også når der er nogen, der gør det godt.
”Gennem dialogspillet fik vi bekræftet, at der er meget af det, vi gør, som er rigtig godt. Og vi blev enige om, at vi skulle være bedre til at anerkende hinanden. Ikke bare ved at sige, ’hvor var det godt’. Men også ved at uddybe det og spørge ind til, hvad tænkte du, da du gjorde det der. Vi skal ikke bare fortælle, vi havde en god tur – men hvorfor turen var god,” fortæller Kit Hartmann Hansen.
En god måde at få øje på uenighederne på
Det er ikke sidste gang, Hjallerup Børnehave tager dialogværktøjet frem.
”Der er forskellige veje til at komme hen til det samme resultat, men jeg kan lide, at det er let at gå til. Vi har desværre haft lidt svært ved at få online-udgaven til at virke, men jeg tror, vi prøver det igen, siger Kit Hartmann Hansen og fortsætter:
”Det er rart at have tid til at snakke med hinanden. Spillet er godt til at vise, at vi ikke er enige, men at vi kan have respekt for hinanden alligevel. Det er okay at være uenige.”
Og hun er ikke bange for at komme til at gøre noget til et problem, der ikke er det.
”Det du lyser på, er det du ser. Men når det bliver italesat, så er det enten noget, vi skal tage os af, eller også fordufter det, fordi det ikke var så stort alligevel. Jeg tror i høj grad, samtalen er med til at forebygge problemer og sikre, at vi alle er med til at tage ansvar for et bæredygtigt arbejdsmiljø,” siger Kit Hartmann Hansen.
Karina Nielsen glæder sig også til at tage fat på spillet igen.
”Men vi kunne godt have evalueret og genoptaget det hurtigere. Nu er det et halvt år siden. Jeg tror, det ville være bedre at evaluere efter en måned og så måske spille det igen efter tre måneder,” siger hun.