Uløste konflikter
Uløste konflikter er blandt de mest almindelige årsager til mobning. Her optrappes en konflikt mellem to eller flere parter i en grad, så én af parterne føler sig mobbet.
Konflikten bliver til mobning, når den ene part får overtaget i det indbyrdes magtforhold og opfattes som mere magtfuld end den anden. For eksempel fordi den ene part støttes af kollegaer eller lederen, eller fordi den anden ikke kan forsvare sig mod angrebene, hvilket kan være på grund af sin position på jobbet, sygdom eller andre forhindringer.
Kontrol og strafmobning
Kontrolmobning kan opstå i grupper med behov for at sætte regler eller grænser for arbejdets udførelse. Kontrolmobning er, når systematiske negative handlinger bruges til at kontrollere kollegers måde at arbejde på.
Budskabet er at fortælle, at: ”Den måde, du udfører dit arbejde på, bryder vi os ikke om. Du skal gøre det på vores måde. Som vi plejer”. Kontrolmobning finder typisk sted for at sikre, at alle i gruppen gør tingene på samme måde.
Der kan også være mange uskrevne regler på en arbejdsplads. Det kan være regler om arbejdets udførelse, at man for eksempel skal sætte en ny skraldepose i, når skraldespanden tømmes. Kolleger, som bryder disse uskrevne regler, kan blive udsat for strafmobning. Det vil sige, at de udsættes for systematiske negative eller krænkende handlinger som straf for det, de har gjort eller ikke har gjort – for at gå imod strømmen.
Humormobning
Humor på arbejdspladsen kan være en kilde til arbejdsglæde, men kan også være det modsatte. Det er derfor vigtigt at skelne mellem humor, som er opbyggende, og som styrker fællesskabet, og den humor, som
er destruktiv og ødelægger personer og fællesskabet.