Type 1: Fra kollegaerne, underordnede eller ledere
Krænkende handlinger af seksuel karakter kan komme fra kolleger, underordnede
eller ledere. Her skal arbejdspladsen både have fokus på det psykiske arbejdsmiljø generelt og omgangsformer specifikt. Læs om tabuer og de konsekvenser, det kan have, som fx søvnproblemer og koncentrationsbesvær når man udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed og i værste fald seksuel chikane.
Find inspiration her:
- Arbejdstilsynets temaside om krænkende handlinger.
- Grib ind – Godt kollegaskab uden mobning. Materiale fra BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration.
- BFA for service, turisme og jord til bord har udviklet fire film med den fælles titel ”Snerperi eller sexchikane?”. Filmene viser fire situationer fra henholdsvis et fængsel, et hotel, en cafe og fra militæret. Til filmene hører en række spørgsmål.
Type 2: Fra borgere, patienter og andre
Uønsket seksuel opmærksomhed kan komme fra borgere, pårørende
eller andre, man kommer i kontakt med på arbejdet, fx samarbejdspartnere. Det kan være borgere, der fx på grund af deres funktionsnedsættelser eller helbred, har brug for fagprofessionel støtte i forhold til deres seksualitet.
Find inspiration her:
- Seksuel opmærksomhed fra borgere - håndtering af udfordringer i arbejdsmiljøet - Guide fra Arbejdstilsynet.
- Hent dilemmakortene udviklet ud fra konkrete situationer fra omsorgsarbejdet - BrancheFællesskab Arbejdsmiljø.
- Hent inspiration fra Hulegården i denne artikel: Røde og grønne hjerter. Bostedet har udviklet to politiker for seksualitet, der giver de ansatte en saglig og professionel måde at håndtere emnet på. Det giver tryghed i arbejdet og hjælper beboerne med frustrationer og ubesvarede spørgsmål.
- Artikel om, hvordan I kan sætte grænser for uønsket seksuel opmærksomhed her. i hele organisationen med udgangspunkt i IGLO-modellen (Individ, Gruppe, Organisation og Ledelse). BrancheFællesskab Arbejdsmiljø.
- Seksuel opmærksomhed fra borgere - Guide til håndtering af udfordringer i arbejdsmiljøet
M.B.D. Nielsen, S. Kjær, A.P. Folker, I.E.H. Madsen & P.T. Aldrich. 2018. COWI, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og NIRAS, 2018. - Seksualitet på dagsordenen. En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse.
H. Holmskov og A. Skov. Socialstyrelsen, 2012.
Materialer, der adresserer begge typer uønsket seksuel opmærksomhed
- Et godt psykisk arbejdsmiljø – forebyg seksuel chikane.
Arbejdstilsynet. 10 anbefalinger til, hvordan man forebygger og håndterer seksuel chikane på arbejdspladsen. - Forebyg konflikter og vold.
BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration. - Seksuel chikane på arbejdspladsen: Faglige, politiske og retlige spor.
A. Borchorst & L.R. Augustin. Aalborg Universitetsforlag, 2017.Fagbladet FOA. Nr. 03, 2014.
Projektchef Per Tybjerg Aldrich, NIRAS, fortæller om Seksuel opmærksomhed fra borgere - Guide til håndtering af udfordringer i arbejdsmiljøet, der kan hjælpe arbejdspladser og medarbejdere med at håndtere seksuel opmærksomhed fra borgere. Guiden er målrettet social- og sundhedsområdet. Videoproduktion: Anne-Mette Holm
Lov og aftaler
Arbejdsmiljølovgivningen, ligebehandlingslovgivningen og trivselsaftalen sætter de lovgivnings- og aftalemæssige rammer for krænkende handlinger af seksuel karakter.
Alle tre slår fast, at det er oplevelsen af at blive krænket, der afgør, om der er tale om uønsket seksuel opmærksomhed eller ej. Det vil sige, at den enkelte altid har ret til at sige fra, når personens grænser er overskredet, uanset hvad andre mener om sagen.
- Læs arbejdsmiljølovgivningen her: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer, At-vejledning D.4.2 om mobning og seksuel chikane – og At-vejledning D.4.3-4 om vold.
- Læs ligebehandlingslovgivningen her: Bekendtgørelse nr. 645 af 08/06/2011 af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 182 af 8. marts 2011.
- Læs trivselsaftalen her: Kommuner: Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, 2015. Regioner: Aftale om trivsel og sundhed, 2015. Staten: Bilag B til forhandlingsprotokol. Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten.