Temaet i 2022 var ”Følelser på job”
De deltagere, vi fangede på konferencens sidste dag havde fået både faglig inspiration og gode idéer med sig hjem. Hør, hvad de sagde i videoen ovenfor.
I mange jobs inden for social- og sundhedsområdet er der høje følelsesmæssige krav: Den ansatte skal både bruge sin indlevelsesevne og håndtere sine egne følelser i mødet med borgeren. At skulle bruge sine følelser på denne måde kan være belastende, men giver også høj mening i arbejdet. Ansatte i job med kontakt og ansvar form mennesker, har ofte søgt ind i disse job, fordi det er meningsfuldt og udviklende at arbejde med mennesker.
En af de måder, hvor ansatte oplever mening i arbejdet, er i de faglige dialoger. At drøfte kvalitet og give faglig feedback i arbejdet er en del af det professionelle samarbejde - men netop i erhverv, hvor der er følelsesmæssige krav på spil, kan det også være krævende altid at have den gode dialog. Det kan påvirke samarbejdsrelationerne, udførelsen af kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø, hvis I ikke er opmærksomme på, og kan håndtere de følelser som er på spil.
Oplæg fra Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard åbnede konferencen med ros og anerkendelse af arbejdet på social- og sundhedsområdet.
På konferencen kunne I
- Få den nyeste forskning og viden om psykisk arbejdsmiljø på social- og sundhedsområdet
- Lytte til oplæg, medvirke i workshops og værksteder
- Møde mange forskellige fagfæller og få mulighed for erfaringsudveksling.
I kunne fx få viden om høje følelsesmæssige krav og psykisk arbejdsmiljø og anbefalinger til, hvordan I selv undersøger jeres arbejdsmiljø med forskere fra NFA, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø Thomas Clausen og Johan Simonsen Abildgaard.
I kunne høre hvad Arbejdstilsynet siger om den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Til workshops og værksteder var der blandt andet mulighed for
- At spørge dig selv hvad ”Kærlighed” har med arbejdet at gøre? med organisationspsykolog Birgitte Bonnerup, forfatter til ”Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet”
- At blive klogere på forskellige slags fællesskaber med Lasse Rønnoe, Arbejdsmiljø København
- At finde ”Elefanten i rummet” og ”modet til at handle på det I mærker” med organisationspsykolog og forfatter Lotte Svalgaard
- At lære om vigtigheden af” restitution og arbejde” med en sund pausekultur med TeamArbejdsliv.
- At slippe ”stressen ud af skammekrogen” og gå i forsvar for fællesskabet med forsker Pernille Steen Pedersen, CBS.
- At forstå hvad ”Høje følelsesmæssige krav” i arbejdet konkret betyder og hvordan vi kan over- eller underinvolvere os med krisepsykolog Rikke Høgsted.
Se alle plenumoplæg
Se alle workshops
Se alle værksteder
Se invitationen med det fulde program her
Målgruppe
Konferencen er for ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt arbejdsmiljø og HR-konsulenter, som arbejder inden for social- og sundhedsområdet: Sygehuse, dagtilbud, døgntilbud, hjemmepleje og privat praksis.