Del: - -

Sådan går i frem

På siden kan I hente inspiration til, hvordan I kommer i gang med dialogværktøjet.

Sådan går I frem

1. Introduktion: I fortæller kort om mødets forløb og formål, og hvordan I vil følge op.

2. Mødets omfang: Oplys, om I vil tale om indsatser inden for alle tre områder - udvikling, fastholdelse og rummelighed, eller om I vil gå mere i dybden med ét af områderne.

3. Statusopsummering: Start med at tale om, hvad status er inden for hvert område (eller det valgte område), hvilke indsatser har I gennemført, og har indsatsen haft de forventede resultater. 

4. Placér dialogkortene: Placér de farvede dialogkort på den tilsvarende farve på måloversigten, efterhånden som I har talt om de enkelte indsatser. 

  • Kender alle indsatsen?
  • Fungerer indsatsen som ønsket?
  • Hvilke resultater har I opnået?
  • Hvad kan bidrage til at optimere indsatsen?

Når I har talt om den enkelte indsats, rater I resultaterne af indsatsen på en skala fra 1-5. På den måde får I et overblik over, hvilke indsatser der fungerer rigtig godt hos jer (rating 4-5), og hvilke indsatser, der ikke fungerer optimalt. På den baggrund kan I bedre prioritere resten af dialogen og gå mere i dybden inden for de områder, der har lavest score.

5. Hvad har vi mere gjort?: Tal om der er andre indsatser, I har iværksat, som ikke er beskrevet på dialogkortene, men som understøtter jeres kerneopgave. Skriv dem på de blanke brikker og læg dem på pladen og giv også dem en rating.

6. Bæredygtighed: Diskuter hvilke indsatser inden for de enkelte områder, der vil få størst betydning for, at I vil betragte jer som en arbejdsplads med bæredygtigt arbejdsmiljø. På den måde kan I prioritere jeres fremtidige arbejdsmiljøarbejde, så det sigter målrettet mod en højere grad af bæredygtighed. Ofte er det ikke muligt at iværksætte alle fremtidige indsatser på én gang, så en dialog om vigtigheden af de enkelte indsatser kan medvirke til at prioritere indsatserne.

7. Opsamling og afrunding: Afslut mødet med at opsummere de erfaringer, udfordringer og ideer, der er kommet frem.

Find de 7-steps i vejledningen (s. 9).


Processen videre

Rund mødet af med, at mødelederen opsummerer jeres aftaler og beskriver, hvad der kommer til at ske efter mødet.

Brug opfølgningsskemaet som kan hentes her.

Slut af med at tage et billede af måloversigten, indsamle ratingskemaerne og det udfyldte opfølgningsskema. Materialet kan dokumentere, hvor langt I er i forhold til at opnå et bæredygtigt arbejdsmiljø, og hvad I har aftalt i forhold til den kommende indsats.


Senest revideret den 10. oktober 2024