Nyt spørgeskema skal måle forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladser
Har du været udsat for seksuel chikane? Det er et spørgsmål, som kan være svært at svare på. For vi har alle forskellige grænser, og det, den ene oplever som grænseoverskridende, kan være ok for en anden. Derfor har en gruppe forskere udviklet et nyt spørgeskema med meget konkrete og detaljerede spørgsmål, som ikke kræver, at den adspurgte skal tage stilling.
”Når man begynder at spørge ind til nogle konkrete episoder og handlinger, fx om nogen har piftet efter en eller har klappet en bagi, så får man nogle ret andre forekomster, fordi folk ikke skal tage stilling til, om de synes, at det var seksuel chikane eller ej, men bare svare på, om det er noget, de har oplevet”, fortæller seniorforsker og projektleder Maj Britt Dahl Nielsen fra Statens Institut for Folkesundhed, der har været med til at udvikle det nye spørgeskema.
Konkrete handlinger og episoder
For nogen kan det være svært at svare på, om en ubehagelig eller uønsket hændelse af seksuel karakter kan kategoriseres som seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed, forklarer Maj Britt Dahl Nielsen. Det nye spørgeskema benytter derfor ikke disse begreber, men spørger i stedet ind til en række helt konkrete handlinger og episoder og om disse har været ubehagelige eller uønskede
”Vi kan se fra forskningen fra andre lande, at det har stor betydning, hvordan man spørger, i forhold til de tal, man får tilbage. Meget tyder på, at der er mange, der kan have været udsat for noget krænkende eller grænseoverskridende og ubehageligt, men som ikke vil kalde det seksuel chikane”, siger hun.
Nye spørgsmål favner bredere
Forskningsgruppen har testet både den gamle måde at spørge ind til forekomsten af seksuel chikane og det nye spørgeskema på forskellige arbejdspladser og resultatet var som forventet. Forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed er højere ved brug af det nye spørgeskema. Og det er der en god grund til.
”Det er jo i virkeligheden to forskellige ting, man spørger ind til. Der er ikke noget forkert ved at spørge folk: ”Har du været udsat for seksuel chikane”, men man fanger kun dem, som vil putte dét prædikat på og ikke den bredere vifte af problematisk adfærd, man kan have oplevet. Så jeg tror, at man kan blive overrasket over resultatet ved at bruge vores spørgeskema, fordi det fanger mere bredt” siger Maj Britt Dahl Nielsen
Få nuancerne med
Det nye spørgeskema giver et detaljeret indblik i, hvilke krænkende handlinger, der er tale om og en fornemmelse af alvoren. Det kan hjælpe arbejdspladser til bedre at kunne håndtere disse sager. Udfordringen ved at spørge på den gamle måde er ifølge Maj Britt netop, at omfanget af problemstillingen ikke bliver tilstrækkeligt nuanceret, og derfor ikke bliver taget alvorligt ude på arbejdspladserne.
”Der er desværre mange arbejdspladser, der reagerer ved at sige, at det er en niche-problemstilling, fordi det kun er få medarbejder, der melder sig med de her problemer og at deres trivselsundersøgelse i øvrigt viser, at det er en meget lille del, der oplever seksuel chikane. Så jeg tror desværre lidt, at man negligerer problemstillingen, fordi man har tolket det på den måde”, vurderer hun.
Gråzoner viser vores forskellighed
Nuancerne er vigtige at have med, når man forebygger og håndterer seksuel chikane på arbejdspladser. Det er et emne, som har en stor spændevidde både i forhold til karakteren af krænkelsen, og også i forhold til folks individuelle grænser. Udover at man kan benytte det nye spørgeskema til at måle forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen på en nuanceret og deltaljeret måde, fremhæver Maj Britt Nielsen også, at det er vigtigt at have en åbenhed og løbende dialog på arbejdspladsen omkring forskellige grænser.
”På den ene side er det vigtigt, at ledelsen går ud og siger, at de ikke tolererer seksuel chikane og viser, at det har konsekvenser, hvis nogen træder over grænsen. På den anden side er det også enormt vigtigt, at man har en åbenhed omkring de her gråzoner og taler om: ”Er det her okay eller ikke okay?” Svarene kommer nok lidt an på, hvem man spørger.”
Hvad sker der, når jeg fortæller om mine oplevelser?
Udover at have dialog om gråzoner og forskellige grænser er det også vigtigt at have tydelige retningslinjer/politikker, der beskriver, hvem man skal henvende sig til, hvis man er udsat for en krænkende handling af seksuel karakter, og hvad processen omkring en henvendelse indebærer. Maj Britt Dahl Nielsen fortæller, at både den internationale forskning og de interviews, forskningsgruppen har foretaget, tegner et billede af, at rigtig mange personer, som har oplevet seksuel chikane, ikke går videre med det, da de er usikre på proceduren.
”De ved ikke rigtig, hvor de skal gå hen med det og de ikke ved, hvad der kommer til at ske, og de er bange for konsekvenserne. Det er måske en lille arbejdsplads, hvor der ikke er en HR-afdeling, og hvor det måske er chefen, der har chikaneret. Det giveren utryghed, når man ikke ved, hvad processen kommer til at handle om. De kan også være bange for at blive beskyldt for, at de ikke selv sagde tydeligt nok fra. Det kan jo være enorm grænseoverskridende.”
Følelsen af tryghed er vigtig
Disse usikkerhedsfaktorer understreger vigtigheden i at have retningslinjer/politikker og en høj grad af psykologisk tryghed på arbejdspladserne, som gør, at medarbejderne fortæller om det, hvis de har oplevet krænkende handlinger af seksuel karakter i deres arbejde.
Det nye spørgeskema er det første redskab ud af flere, der skal hjælpe arbejdspladser til at forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed. Du kan hente spørgeskemaet her.
Forskningsprojektet ”Uønsket seksuel opmærksomhed fra kollegaer og ledere” er et samarbejde mellem SDU, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, COWI, Joblife og Arbejdspsykologisk Praksis, som har til formål at udvikle redskaber, som skal hjælpe arbejdspladser med at forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed.