Af Irene Aya Schou
- Vi skal knække kurven. Fra 2012 til 2018 er antallet af ansatte, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste 12 måneder steget fra 2,8 til 3,8 procent, og det er især kvinder i alderen 18-24 år, der står for skud.
Arbejdsmiljøkonsulent i rådgivningsfirmaet NIRAS, Signe Ejersbo, har taget ordet og gennemgår den seneste udvikling på området med henvisning til den nyeste NFA-undersøgelse.
Hver 10. finder nyt job
Uønsket seksuel opmærksomhed kan have store konsekvenser, og det er vigtigt at sætte grænser, fortæller Signe Ejersbo på en workshop en tirsdag eftermiddag i marts på en arbejdsmiljøkonference i Nyborg arrangeret af BFA - Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration.
Uønsket seksuel opmærksomhed er forbundet med lavere jobtilfredshed, højere sygefravær og flere depressive symptomer.
- Hver 10., der udsættes for krænkende handlinger, siger op, så det har store konsekvenser, siger Signe Ejersbo, der er uddannet kultursociolog.
Er det ok at sige sveske til kollegaen?
Workshop-deltagerne er ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, HR-folk, konsulenter og andre med interesse for emnet. De håber at kunne gå fra workshoppen med værktøjer, der kan bruges til at mindske antallet af episoder med krænkende handlinger af seksuel karakter fra borgere, ledere eller kolleger.
Blandt deltagerne er der enighed om, at emnet er svært at håndtere, fordi det handler om kultur. Har man en kultur, hvor man giver knus hver morgen? Er det ok at sige sveske til en kollega eller i spøg give et klap i numsen?
- Det handler om at kunne sige fra og bryde tabuer og have en dialog, hvor man tør sige: 'Jeg oplever, at dette overskriver min grænse', siger Signe Ejersbo.
"Her hos os har vi nultolerance"
På workshoppen introducerer Signe Ejersbo bl.a. publikationen ”Forebyg og håndter krænkende handlinger af seksuel karakter” – et materiale fra BFA, der kan bruges til at aftabuisere emnet og give indblik i forskellige typer af uønsket seksuel opmærksomhed.
Publikationen, som NIRAS har leveret det faglige indhold til, indeholder bl.a. dilemmakort, citater, cases og beskrivelser af situationer som fx: "Din kollega fortæller, at chefen har opført sig grænseoverskridende over for hende. Hun vil ikke lave en sag ud af det. Hvad gør du?"
Der diskuteres ved bordene: Vil man lytte, trøste, gå til arbejdsmiljørepræsentanten eller direkte ind på chefens kontor og slå i bordet? Vil man gennemgå retningslinjer, gå til fagforeningen eller noget helt syvende?
- Det vigtigste er at udvise nultolerance og sige klart og tydeligt, når en ny kollega bliver ansat: "Velkommen. Her hos os har vi nultolerance over for seksuelle krænkelser, og vi har de og de retningslinjer og sanktioner," siger Signe Ejersbo.
Hun understreger, at krænkende handlinger af seksuel karakter sjældent er udtryk for seksuel tiltrækning men mere er udtryk for en asymmetrisk magtrelation.
Fysisk øvelse er øjenåbner
For at lette dialogen omkring krænkende handlinger kan man lave en såkaldt linjeøvelse, der også er beskrevet i publikationen fra BFA. Signe Ejersbo demonstrerer den på workshoppen ved at stille deltagerne ét spørgsmål og derefter bede dem stille sig op på en fiktiv linje, hvor den ene ende er "helt sikkert", og den anden ende er "slet ikke".
"Er I gode nok til at klæde nye medarbejder på til at håndtere krænkende handlinger af seksuel karakter?, spørger Signe Ejersbo, mens deltagerne placerer sig på linjen. Herefter skal man vende sig mod sidemanden og tage en snak om, hvorfor man står netop der, og hvad man kan gøre for at komme tættere på "helt sikkert". Efter øvelsen er mange af deltagerne mere afklarede.
- Det var en øjenåbner, siger Malene Leth, der er pædagog og arbejdsmiljørepræsentant på Hilltop i Skive - der bl.a. tilbyder uddannelse og botræning til unge med autisme.
- Pludselig går det op for os, at det her ikke er noget, vi taler med nye medarbejdere om. Vi taler om alt muligt andet, såsom værdier, normer, faglighed og teorier, men når det gælder seksuelle krænkende handlinger, mangler vi en introduktion, siger hun.
Ideer til bedre arbejdspladskultur
En leder ved det nærliggende bord siger, at det er umuligt også at give en introduktion til nye medarbejdere i, hvad de skal gøre, hvis de oplever krænkelser af seksuel karakter på deres arbejdsplads.
- I stedet skal der lægges vægt på det løbende arbejde med arbejdspladskulturen, hvor man stopper op og kigger på: "Hvordan opfører vi os over for hinanden," siger hun.
En anden beskriver en metode, hvor man giver alle nye medarbejdere et spørgeskema efter to måneder, hvori de skal svare på, hvad de har undret sig mest over på arbejdspladsen.
- Det råd fik vi. Det giver mange guldkorn, siger den kvindelige deltager.
Katrine Hornum-Stenz er institutchef på Københavns Professionshøjskole. Hun har også fået noget ud af workshoppen.
- Vi uddanner mange fysioterapeuter og ergoterapeuter, som kommer fysisk tæt på andre mennesker. Jeg vil gå hjem og snakke med uddannelseslederne om, hvor meget de studerende egentlig beskæftiger sig med dette emne, siger hun.
Foto: Thomas Søndergaard