”Jeg tror på, at når vi holder pauser, så får vi mere overskud og bliver bedre i vores samspil med beboerne.”
Det siger Gitte Olsen, der er leder af Solgaven.
Solgaven er et botilbud for blinde og svagtseende i Næstved Kommune, og her er de 85 medarbejdere begyndt at tale om pauser på en helt ny måde.
Det kan nemlig være svært i hverdagens travlhed at få prioriteret pauserne. Det kan både være den overenskomstsikrede frokostpause og de små pusterum i hverdagen, som kan være svære at hold, selvom man trænger til dem.
”Bare det, at vi er begyndt at tale om, at det er svært at holde pause, er en begyndelse. Nu prøver vi at hjælpe hinanden med at prioritere det,” siger Gitte Olsen.
Det begyndte med mental sundhed
Gitte Olsen fik ideen til at sætte pauser på dagsordenen efter at have hørt et oplæg på Næstved Kommunes arbejdsmiljøkonference i oktober 2021. Her satte kommunens folkesundhedskonsulenter pauser på dagsordenen med et kort oplæg, og i pausen delte de BFA’s Dialogkort om pausekultur ud til interesserede deltagere. Der blev hurtigt ”udsolgt”, og det viste sig, at der var stor interesse for emnet, idet mange efterfølgende meldte sig til et netværksmøde med emnet ’Den gode pause’.
”Næstved Kommunes sundhedspolitik har i disse år særligt fokus på bedre mental sundhed og mere bevægelse, og de små pauser i arbejdsdagen kan virkelig gøre en forskel, hvis vi husker at bruge dem klogt,” siger Folkesundhedskonsulent, Anna Nøhr Junge.
Kort efter konferencen kom Solgaven med i et projekt om mental sundhed under Velliv Foreningen. Både arbejdsmiljøgrupperne, sundhedsambassadører og MED-udvalg var inddraget i at søge projektet og realisere det. Gitte Olsen var desuden i gang med at forberede den fælles APV.
”Ud fra de sidste APV’er ved jeg, at vi ofte bonner ud på sammenhæng mellem tid og opgaver og høje følelsesmæssige belastninger, så jeg kunne se en sammenhæng i at arbejde med mental sundhed og pauser,” fortæller Gitte Olsen.
Datinggåture og fællesmøde fik øjnene op for forskellighed
Gitte Olsen havde hørt nogle af sine medarbejdere sige, at de oplevede ikke at have tid til at gå på toilettet eller få noget at drikke. Så det var helt oplagt at tale om pauser som en del af den mentale sundhed.
Som et led i Velliv projektet, havde Solgaven allerede holdt nogle ’dating-gåture’, hvor medarbejdere på tværs af funktioner fik ti minutter til at gå en tur sammen og drøfte forskellige spørgsmål om mental sundhed.
Nu blev der igen holdt ’dating-gåture’ – denne gang med spørgsmål om pausekultur. De mest relevante dialogkort fra BFA blev brugt, og Solgaven lavede dertil selv nogle med andre spørgsmål. Efterfølgende holdt de et fællesmøde om pauser, hvor de tog udgangspunkt i Psykolog Rikke Papsøes definition på pauser.
”En pause er et mellemrum. En pause er et stop. Det vil sige; du har gang i noget, og når du så holder pause, så holder du op med at gøre det, du lige var i gang med, og gør noget andet i en periode.”
”På fællesmødet fandt vi ud af, at vi har mange forskellige opfattelser af, hvad en god pause er. For nogle er det fem minutters snak om noget andet end arbejde, for eksempel med en beboer. For andre er det fred og ro for sig selv. Og for atter andre er det et øjeblik, hvor man kan vende noget fagligt med en kollega. Det er ikke noget, vi behøver at være enige om,” siger Gitte Olsen og fortsætter:
”Det er vigtigt at vi taler om det, så vi har en forståelse for hinanden og også i hverdagen får prioriteter at få holdt pauserne.”
Hjælper hinanden til at få holdt pauserne
På fællesmødet blev der talt om, hvilket ansvar den enkelte, kollegaerne og ledelsen har i forhold til pauser. Her blev det slået fast, at den enkelte har et ansvar for fx at få noget at spise i løbet af arbejdsdagen, samt at bede om hjælp og tale højt om det, hvis det er svært at prioritere det.
Samtidig kom der fokus på, at de fysiske rammer kan have en betydning for, om man får holdt pauser, samt at alle, både kollegaer og ledere, har et ansvar for, at der bliver en kultur, som understøtter, at alle får holdt pauser.
”Der er mange her, der kender hinanden godt, og de kan se det, når kollegaen trænger til en pause. Så kan man godt sige – er der noget, jeg kan hjælpe med, for nu skal du altså have en pause,” siger Gitte Olsen.
Kommer ikke bagud på grund af pauser
Undskyldningen for ikke at holde pause er som regel travlhed. Men også her gjorde medarbejderne og ledelsen en ny opdagelse:
”Vi opdagede, at bare fordi vi lavede en ti minutters dating, så kom vi jo ikke bagud,” siger Gitte Olsen.
Tværtimod. Det er Gittes vurdering, at pauser gør det lettere at bevare overblikket i en travl hverdag og få prioriteret sin tid og måske bede nogen om hjælp. Og så skal der være tid til at tanke op med væske og mad.
”Din hjerne arbejder altså ikke bedre, hvis du lader være med at spise og drikke. Hvis du ikke holder pause, bliver du også mere irritabel,” siger hun og tilføjer, at det selvfølgelig er nemmere at holde pause, når man har et stabilt team uden sygefravær.
”Vi har haft en fantastisk sommer med meget stabilt fremmøde. Det er der sikkert mange forskellige grunde til, og det gør det i hvert fald lettere at holde pause,” forklarer hun.
Følger op på pausekulturens gode effekter
Opgaven er nu at fastholde samtalen om pauser. I dagligdagen er det Solgavens ti sundhedsambassadører og forandringsagenter, der hjælper med at sikre, at der bliver holdt fast i ønsket om en god pausekultur. Desuden er det planlagt, at det følges op igen på næste fællesmøde.
”Ved opfølgningen vil vi tale om, hvad de gode effekter af pausen er, og vi skal igen tale om, hvornår ansvaret er den enkeltes eget, hvornår det er kollegaernes, og hvornår det er ledernes. Vi må erkende, at fordi vi sætter det på dagsordenen, er det jo ikke løst, men vi har fået mere åbenhed om, hvorfor det er svært,” siger Gitte Olsen og fortsætter:
”Hvis du føler, der ikke er tid nok til kerneopgaven, så må vi tale om, hvordan vi alligevel får tid til pauser med de rammer, vi har.”
Næstved Kommunes arbejdsmiljøkonference handlede i år om høje følelsesmæssige krav og sammenhængen mellem tid og opgaver. Igen havde Anna Nøhr Junge og hendes kollegaer dialogkortene med – og endnu engang blev de revet væk, så der er fortsat fokus på emnet i organisationen.
”Dialogkortene kan noget i forhold til at få talt sammen om, hvordan pausekulturen ser ud på de enkelte arbejdspladser, vi har i kommunen. Samtidig kan de hjælpe med at sætte fokus på, hvad vi kan gøre for at holde gode pauser, som giver ny energi uden at det går ud over kerneopgaven,” siger hun.
Få flere idéer fra BFA til at tale om pausekultur:
- Restituhvafornoget – en podcast om restituion og pauser
- Giv jeres pausekultur et eftersyn
- Otte forslag til pauser i ro
- Viden om restitution og pauser