Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Telefonen ringer. Det er fra arbejde, og du står midt i madlavningen derhjemme og hjælper sønnen med lektier. Vil du tage den? Og hvis du tager den, siger du så ja til at løse en hasteopgave eller tage en ekstra vagt?
Det er de færreste, der på forhånd har gjort op med sig selv, hvad de gør i situationen. Og det kan også være svært at være forberedt på den, for der er mange ting, der spiller ind. Den ene dag er det måske ok, mens det er helt umuligt en anden.
Noget for noget i det grænseløse arbejde
Men det er måske en god idé at være bevidst om, hvor og hvornår man helst vil arbejde, så man kan forhandle nogle gode aftaler med ledere og kolleger.
Det mener erhvervspsykolog Vivi Bach, der har forsket i det grænseløse arbejde og skrevet en artikel om emnet i magasinet Erhvervspsykologi i 2021.
Hendes vigtigste pointe er, at fleksibilitet og grænseløst arbejde kan og skal være til gavn for både arbejdsplads og medarbejder.
”Fleksibilitet i arbejdet skal gå begge veje, hvis det skal opleves meningsfyldt, ellers er det skævt at kalde det fleksibilitet. Det er noget for noget. Hvis man kalder en medarbejder ind med kort varsel eller flytter en vagt, så har det en pris. Og hvis du først møder klokken 14, så er der et arbejde, der skal leveres senere,” siger Vivi Bach.
Kend jeres grænsestrategier
Før vi overhovedet kan gå ind i det forhandlingsrum, skal vi være bevidste om, hvilke præferencer vi hver især har. Lederen arbejder måske helst om aftenen og vil gerne have et svar til vagtplanen, men det er ikke sikkert, at medarbejderen har tid eller lyst til at svare på mails og telefonopkald, når der endelig er ro på hjemmefronten.
”Det handler om at sætte meningsfulde grænser for det grænseløse. Måden vi håndterer grænserne på, gør en stor forskel for udfaldet, for den berømte work-life-balance,” siger Vivi Bach.
Hun har lavet et analyseværktøj, der kan hjælpe med at skabe forståelse for sin egen og andres personlige grænsestrategier. Holder man helst arbejde og fritid fuldstændig adskilt, så er man ’mest separerende’. Blander man helst det hele sammen, er man ’ mest integrerende’. Værktøjet lægger op til, at man forholder sig til sine præferencer i forhold til
- Tid - hvornår man arbejder, og hvornår man holder fri
- Sted - hvor man arbejder, og hvor man laver private ting – fx på jobbet, hjemme eller i toget
- Relationer - om man inddrager relationer fra arbejdet i sit privatliv og omvendt
- Indhold - hvilket indhold, der er i arbejde og fritid
- Mindset - hvilket generelt mindset man har.
I virkeligheden veksler de fleste mellem forskellige strategier afhængigt af situationen og de relationer, de indgår i. Men vi har alle en foretrukken præference, en slags ”go-to”-strategi, som passer os bedst. Præferencerne ændrer sig typisk over tid, når man for eksempel flytter sammen med en, får børn eller bliver skilt.
Lettede over at få et sprog for de daglige dilemmaer
”Vi håndterer hver eneste dag dilemmaer i de grænser og rytmer, vi har. Men vi er ikke særligt bevidste om det. Vi skal blive mere bevidste om, hvorvidt de strategier, vi vælger, faktisk hjælper os. Det er individet, der skal afgøre det. Hvad fungerer for mig? Arbejder jeg bedst om aftenen eller dagen? Med kort eller lang varsel?” spørger Vivi Bach retorisk.
Hun har benyttet analyseværktøjet med nogle af sine klienter og virksomhedskunder, og det er en aha oplevelse for de fleste.
”Folk bliver helt lettede, når de får et sprog for, hvad der er på spil både i relationen til arbejdet og partneren. Når man får sat ord på og taler om fordele og ulemper, så er man allerede nået rigtig langt,” siger Vivi Bach.
Når man har fundet ud af, om man er integrator eller separator, så kan man begynde at finde eller forhandle nogle rammer, der matcher det. Ikke kun med sin arbejdsgiver/medarbejdere, men også med partneren og andre nære relationer. Vivi Bach sammenligner denne bevidsthed med bevidstheden, om man er ekstrovert eller introvert. Hvad har man selv og familien behov for, og hvordan udfolder man bedst sit potentiale?
Arbejdspladsens hensyn kan betyde meget
Hun advarer dog imod, at det alene bliver op til den enkelte at sætte grænser. Organisationen skal også være bevidst om de her ting, for grænser sættes kollektivt. Hvis arbejdspladsen begynder at tage hensyn til de individuelle præferencer for det grænseløse arbejde, kan det betyde rigtig meget for, hvordan den enkelte trives med arbejdet.
”Som organisation og team skal vi forholde os til, hvilke rammer vi har hos os. Det er for eksempel en god idé at tage det åbent op på afdelingsniveau. Hvilke værdier og hvilken grad af fleksibilitet, kan vi tilbyde? Indfører man for eksempel en hjemmearbejdsdag om onsdagen, så skal den også holdes mødefri,” siger Vivi Bach.
Forståelse skaber et bedre samarbejde og forebygger stress
For organisationen handler fleksibilitet om at få løst arbejdet bedst muligt, men hvis der ikke er fleksibilitet den anden vej, kan medarbejdere mistrives i det. En fordel ved at få talt om hinandens grænsestrategier er derfor, at man kan undgå misforståelser og mistillid mellem kolleger samt forebygge stress og opsigelser.
”Hvis vi ikke er bevidste om dynamikken og dilemmaerne i det grænseløse arbejde, og hvis fleksibiliteten kun går den ene vej, så risikerer vi at slide på medarbejderne. Det kan også gå ud over den ydelse, man skal levere. Det kan ende med sygemeldinger og i sidste ende, at medarbejderne søger væk, fordi rammerne ikke passer til vedkommendes behov lige nu,” siger Vivi Bach.
Det handler ikke alene om at fordele vagter ligeligt, men om at tage hensyn til de præferencer, som gør sig gældende i den enkeltes liv. At kunne komme eller gå et kvarter før eller senere kan betyde meget i en familierytme. Det kan også betyde mere for nogen end for andre, hvor lang tid i forvejen, man får sit vagtskema.
Stadig svært at sige nej
Hvis medarbejdere og ledere har snakket om de her ting og kender hinandens præferencer, så havde telefonen i starten af denne artikel måske ikke ringet – eller også blev den besvaret med hjertet og ikke samvittigheden.
”Det vil altid være svært at sige nej, også selvom man bliver bevidst om sine grænser, og der vil altid være dilemmaer. Men åbenheden giver et rum til at snakke om, at et nej er reelt – eller vi kan bruge anledningen til at forhandle muligheden for at få fri på et andet tidspunkt,” siger Vivi Bach.
Læs også