Det er måske nemmest at trække på skuldrene, når et barn siger ’hold kæft din fede luder’ eller slår dig på armen. Du er den professionelle. Du kan klare det, og du ved jo godt, at barnet kun gør det, fordi det er under pres. Men den kultur er specialtilbuddet på Kildevældsskolen i København godt i gang med at gøre op med. Nu skal alle episoder registreres, og det er der flere grunde til. Den ene handler om at beskytte personalet.
”Jeg har mange dygtige kolleger, som er meget optaget af børnenes trivsel, og så har de en tendens til at glemme sig selv. Men hvis du får det samme slag hver dag i et år, så kan det måske godt blive hårdt, og så er det bedre at have taget det i opløbet,” siger arbejdsmiljørepræsentant og pædagogmedhjælper Simone Petursson.
Registrerede kun de alvorlige hændelser
Kildevældsskolen på Østerbro ved København har 130 elever i specialklasserækker med tilhørende fritidsordning. Siden 2018 har de været flyttet væk fra folkeskolen på grund af ombygning og bor på Hovmestervej.
I forbindelse med flytningen oplevede de et fald i konfliktniveauet, og det blev anledningen til at se på, hvorfor – og arbejde mere systematisk med at forebygge vold og konflikter. Ledere, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant deltog blandt andet i et kursus om vold som udtryksform.
”Det startede en proces, hvor vi opdagede, at vi manglede at registrere vores episoder. Det var kun de virkeligt alvorlige sager, som måske var optrappet over længere tid, og som pludselig fik det hele til at ramle for en elev,” fortæller Ken Grützmeier, der er leder af skolens specialfritidsinstitution.
Københavns Kommune har fælles metode til konflikthåndtering
Samtidig introducerede Københavns Kommune en metode til at håndtere konflikter, som blev rullet ud på alle skolernes specialtilbud. Det er en metode, der består af følgende tre trin:
- Et trivselsskema, hvor elevers adfærd og muligheder vurderes, når de er i trivsel og balance (grøn zone), når de er i eskalerings-zonen (gul), og når de er i kaos og højeste alarmberedskab (rød). Det særlige er, at også medarbejderens oplevelse og behov vurderes.
- Et aftaleskema, der skaber overblik over fælles aftaler om pædagogiske og arbejdsmiljømæssige tiltag på baggrund af trivselsskemaet.
- Et registreringsskema til mindre voldsomme hændelser af både psykisk og fysisk karakter. Her registreres også, hvor voldsomt medarbejderen har oplevet episoden på en skala fra 1 til 10.
TRIO ser efter mønstre en gang om måneden
Corona har bremset Kildevældsskolens arbejde med konflikthåndteringsmetoden, men i 2022 er der for alvor kommet gang i processen, som styres af TRIO’en – altså leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Hver måned ser de på de rapporterede hændelser.
”Hvis vi har registreret syv mindre alvorlige hændelser, så kan vi analysere dem. Er det samme tidspunkt på dagen? Er det samme medarbejder, det går ud over? Er det altid i det samme lokale? Så kan vi se på mønstre og sætte ind, hvor det batter,” fortæller tillidsrepræsentant og pædagog i autist-tilbuddet, Nanna Mikkelsen.
Medarbejderne har lavet trivselsskemaer over de vigtigste børn, og målet er faktisk at få det gjort for alle. Skemaet hjælper med at forstå, hvad man skal gøre, når der opstår flere episoder i ’gul zone’, så barnet kan bringes tilbage til ’grøn zone’, inden det udvikler sig over i ’rød zone’.
”Måske begynder et barn at stamme, når det bliver presset, og hvis vi ved det, så kan vi bedre gøre noget for at lette presset,” siger arbejdsmiljørepræsentant Simone Petursson.
I fritidstilbuddet har de for eksempel ændret indretningen med flere huler og dæmpet belysning for at skabe mere ro, og det giver færre konflikter.
Ensidigt fokus på pædagogik overser medarbejdernes trivsel
Når de tre trin i konflikthåndteringsmetoden bliver fulgt, kan det få stor betydning for et trygt og sikkert arbejdsmiljø.
Nanna Mikkelsen har set, hvordan medarbejdere førhen er blevet slidt op af en dreng, der fyldte for meget, men hvor ingen rigtig havde overblik over, hvor meget. En dreng, der ikke holdt sig tilbage for at kalde medarbejderne for pædofile, børnemishandlere eller endda bad medarbejderen om at smide tøjet.
”Det var ikke mig, det gik ud over, men jeg kunne se, hvordan to af mine kolleger til sidst lavede et filter om sig selv og blev mere indelukkede og trak sig fra kollegerne. Der er jo også noget undervisning og nogle forældre at tage hånd om, og de kunne ikke rumme det hele,” siger Nanna Mikkelsen.
Den ene blev langtidssygemeldt med stress. Den anden søgte andet arbejde.
”Det var ikke fordi, vi ikke talte om, at drengen fyldte for meget, men vores fokus var at gøre noget pædagogisk for drengen. Vi glemte at tage vare om, hvad det gjorde ved lærere og pædagoger at skulle containe den adfærd igen og igen flere gange om dagen,” siger Ken Grützmeier.
Han er meget begejstret for, hvordan tre-trins-metoden giver et systematisk syn på både medarbejder og elev.
”De pædagogiske tiltag er supervigtige, men når vi kigger på begge dele, så får vi skabt nogle andre løsninger. Vi kan ikke fjerne alle belastninger, men vi kan skabe et bedre samarbejde. Vi sikrer os, at vi arbejder i samme retning med barnet, og vi sikrer os, at medarbejderne kan være i det,” siger Ken Grützmeier.
Det kan for eksempel være, at medarbejderen har brug for ’tidlig indsats’, som er et tilbud om psykologhjælp under Københavns Kommune. Det kan også være, det er nok at få talt ud om det – eller at der er opgaver, som skal tages af skuldrene i en periode.
Svært at få folk til at huske at registrere
En ting er at ændre en kultur på papiret. Noget andet at få den gennemført i praksis. Hver dag. Det tager tid og kræver et vedholdende pres. Simone Petursson er begyndt at printe registreringsskemaerne, selvom de egentlig skal udfyldes elektronisk. Men registrering er bare ikke ’top of mind’ i en travl hverdag, og så kan det trykte skema hjælpe med at minde medarbejderne om, at de skal udfylde dem. Det er især fysisk vold, der bliver registreret – både mellem barn og voksen og børnene imellem.
”Det har ikke været en del af kulturen at registrere de små hændelser, men den sidste måned synes jeg, det er begyndt at lykkes. Jeg får fem om ugen, men det er stadig mit indtryk, at der er langt flere episoder. Jeg tror, de verbale trusler er sværest at få rapporteret,” siger Simone Petursson.
Uacceptabel adfærd skal stoppes – ellers eskalerer det
Selvom den enkelte medarbejder synes, at et verbalt angreb ikke er så slemt, så skal det stoppes, fordi det kan være slemt for andre.
”Du kan måske klare det lige nu, men du ved ikke, om det på et tidspunkt rammer, eller om det rammer din kollega. Det som du vurderer som en 1’er kan blive vurderet som en 7’er af en anden,” siger Nanna Mikkelsen og fortsætter:
”Det gør jo ikke ondt at blive kaldet en dum møgso, men det er en uacceptabel adfærd, og hvis vi ikke registrerer det nu, og det først kommer frem om to år, så er der mange muligheder for forandring, der er gået tabt. Du skal også tænke på, hvad du giver videre, hvis du ikke registrerer det. Så kan du eskalere det for både dig selv og dine kolleger,” siger Nanna Mikkelsen.
Ken Grützmeier supplerer:
”Hvis vi kommer til at acceptere en adfærd, som ikke er i orden, så kan vi også accelerere sproget hos de andre elever. Det er faktisk et svigt.”
Der er tid nok til det forebyggende arbejde
Han er meget fortrøstningsfuld med, at det nok skal lykkes at få samlet flere registreringer ind.
”Vi er langt fra i mål, men vi kan allerede nu se, at det har en rigtig god effekt, når vi registrerer og tager alle tegn alvorligt. Jeg hører ikke nogen sige, det er en dårlig idé, eller at de ikke gider at registrere. Vi er bare i en fase, hvor vi skal give hinanden en reminder om, at det her er vigtigt,” siger Ken Grützmeier og tilføjer, at medarbejderne har tid nok til det.
”Når det bliver rutine, så kan du gøre det på 5-10 minutter hver aften. Vi skal lave mål for alle børn, og det her er et mere kvalificeret grundlag at gøre det på end på mavefornemmelser. Det er en struktureret måde at skabe et bedre arbejdsmiljø og børnemiljø på,” siger han.