Del: - -

Mænd i omsorgsfag

Bertram spiller fodbold eller styrer teknikken. Mænd, som vælger omsorgsfag, ender ofte med ’mandeopgaverne’. De spiller fodbold eller står for teknikken - hvis de da ikke bliver ledere eller forvinder helt ud af faget. Det giver bedre arbejdsmiljø at drible udenom stereotyperne, siger arbejdslivsforsker.

Af Bille Sterll, freelance journalist

I arbejdet med børn, unge, ældre og syge er kvinderne i overtal. Og det ser ikke ud til at ændre sig nævneværdigt de kommende år.

Kvinder udgør 92 pct. af de sygeplejerskestuderende, 81 pct. af social- og sundhedseleverne, 74 pct. af de pædagogstuderende og 61 pct. af de lærerstuderende.*

Men når mænd er i markant undertal på en arbejdsplads, sker der noget med fordelingen af arbejdsopgaverne. Og så ender mændene ofte med nogle helt andre – og langt mere kønsrolleprægede – opgaver end deres kvindelige kolleger. Det fortæller lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC Steen Baagøe Nielsen, som forsker i køn og arbejdsliv.

- Mændene får en perifer position i forhold til kerneopgaven. Mændene laver bål og spiller fodbold eller får ansvaret for de tekniske hjælpemidler eller for at lægge ting på hjemmesiden, siger han.

Mænd vil også arbejde med mennesker

Mænd vælger typisk omsorgsfag af de samme årsager som kvinderne: De vil gerne arbejde med mennesker, de har lyst til at give omsorg eller lege og være kreative sammen med børn og unge – eller de kan lide tanken om at støtte voksne og ældre til at få en god hverdag.

Flere af os kender sikkert en ung mand, som er blevet mødt med stående bifald og bemærkninger som ’Det er der sandelig brug for’, når han lander et job som pædagogmedhjælper. På den ene side er det jo rigtigt nok: Der er brug for mænd i børnehaver og vuggestuer. På den anden side klinger det lidt skævt.

- I en travl hverdag, hvor det hele skal gå stærkt, er det lettere at bede Bertram om at lave bål igen, for det forestiller vi os, han er god til, og det har han jo gjort 14 gange før. Problemet er, at vi får nogle lidt søgte arbejdsdelinger. Hvorfor skal mændene lege vilde lege, hvorfor er det ikke kvinderne, der spiller fodbold med de små – det kan de jo godt. Det kan føre til fastlåste stereotyper, som ender med at ligne mor og far en gang til – eller måske ligefrem være modsat det, mange familier faktisk bevæger sig væk fra, siger Steen Baagøe Nielsen.

Oveni de stereotype opgaver oplever en del mænd, at de skal forsvare deres valg på en anden måde end deres kvindelige kolleger. Nogle møder ligefrem mistænksomhed og drillerier, eller spørgsmål om de er homoseksuelle. 

Mændene tager glasrulletrappen

En typisk vej uden om mandefælden er enten at skynde sig at blive leder eller at specialisere sig ind i en niche, hvor mænd ikke er i lige så klart undertal.

I sygeplejen kan det dreje sig om at søge mod akutafsnit eller anæstesien. Indenfor social- og sundhedsområdet arbejder flere mænd med teknik og hjælpemidler. Blandt pædagogerne er der flest mænd i klubber, SFO’er og i arbejdet med udsatte unge, og blandt lærerne flest mænd hos de store børn i udskolingen. Desuden er mændene overrepræsenteret blandt tillidsrepræsentanter og ledere.

– Man taler om ’glasrulletrappen’ i modsætning til glasloftet: Mænd stiger hurtigere i graderne og løftes op til at få lederansvar, også i fag hvor de ellers er i mindretal, forklarer Steen Baagøe Nielsen.

Andre mænd forlader simpelthen faget igen. Men sådan behøver det jo ikke at gå, hvis ledelse og medarbejdere sammen gør noget aktivt for at udfordre de fastgroede vaner.

- Først og fremmest kalder det på nogle refleksioner om ikke at gøre det traditionelle. Den kloge leder kan lægge op til en diskussion om fordeling af opgaverne, så man ikke falder i fælden med at bede Bertram om at lave bål eller lægge ting ud på hjemmesiden, siger Steen Baagøe Nielsen.

Ingen genvej til godt arbejdsklima

Vi hører tit, at det danske arbejdsmarked er blandt de mest kønsopdelte i Europa. Mænd er ingeniører og tømrere, kvinder er sygeplejersker og pædagoger, for nu at sige det meget firkantet.

Vi hører også tit, at mangfoldighed er godt for arbejdsmiljøet. Men det kan være svært for en minoritet at falde ind i en fasttømret gruppe medarbejdere, som med årene har opbygget deres egen kultur. Ligesom vi har hørt hårrejsende historier om unge kvinder, som oplever sexisme og chikane i byggefagene, kan det også være svært at være den eneste af sin art på en arbejdsplads med lutter kvinder.

- Kønsblandede arbejdspladser er godt for arbejdsmiljøet, men man skal passe på med at tro, at det er den hurtige vej til at sikre et godt klima. Det medfører også udfordringer. Mænd føler sig ikke altid inkluderet i de uformelle fællesskaber, som også er en del af mange arbejdspladser, siger lektor og arbejdslivsforsker Steen Baagøe Nielsen.

Løsningen er – også i dette tilfælde – at tale åbent om arbejdsdeling og kultur på arbejdspladsen og være åben overfor nye erfaringer.

 

*Ifølge tal fra Danske Professionshøjskoler og Mandag Morgen


Senest revideret den 23. april 2024