Af journalist Lone Bolther Rubin
Sikkerhedsplanerne er et af flere tiltag, der skal sikre et kontinuerligt fokus på sikkerheden.
- Det er ikke farligt at arbejde hos os, men der er en risiko, og den vil vi hele tiden arbejde på at reducere - vel vidende, at vi ikke kan fjerne den, siger direktør for Psykiatri og Social, Gert Pilgaard.
Sikkerhedsplanen skal både indeholde en vurdering af den fysiske indretning af institutionen samt arbejdets organisering og en metode til risikovurdering af beboere og patienter. Planen skal behandles på personalemøder, og regionen holder øje med, at det sker.
Meget ambitiøse afdelinger
- Vi har fra centralt hold angivet en metode, og institutionerne skal kunne argumentere for det, hvis de ønsker en anden. Institutionerne har vist sig at arbejde meget seriøst med det, og de fleste er mere ambitiøse, end vi er, siger Gert Pilgaard.
Planer for organisering af arbejdet kan indeholde retningslinjer for ansvarsfordeling, tilgængelighed af knive, placering af flugtveje, brug og test af GPS alarmer mv.
Risikovurderinger giver bedre faglighed
Risikovurderingerne er mere individuelle, og kravene afhænger af institutionens karakter og borgerens tilstand.
De sociale institutioner kan for eksempel beskrive, hvordan de enkelte beboere/patienter har det, når de har det godt, og hvilke signaler der indikerer, at de er tæt på at blive vrede og opfarende. Signalerne kan være meget forskellige fra person til person.
Én borger kan være tæt på sin grænse, når han begynder at tiltale personalet med "De". For en anden kan det være, når hun sidder på en bestemt måde med fingrene.
Så skal medarbejderne vide, hvordan de bedst takler vedkommende. Det kan være at sætte musik på, tilkalde en kollega eller bare at trække sig og lade personen være alene lidt.
- Systematikken betyder, at vi har fået fagligheden i spil på en helt ny måde. Vi giver plads til at individualisere og tilpasse redskaberne den virkelighed, vi er i. Det tager ikke ekstra tid, men giver meget mere omsorg til vores klienter. De ønsker jo ikke at blive bragt ud i en presset situation, siger Gert Pilgaard.
Læs også case: Askegården vurderer risikoen systematisk
Udpeget 75 med særlig risiko
I psykiatrien, hvor der er et større flow af patienter, når personalet ikke at kende dem så godt. Derfor er der i stedet sikkerhedsscreening tre gange i døgnet.
Regionen har desuden sammen med kommunerne og Kriminalforsorgen udpeget 75 psykisk syge, som udgør en særlig risiko. Det er borgere, som ikke er indlagt på en retspsykiatrisk afdeling.
Om hver af dem er der samlet et team af medarbejdere, der har til ansvar at lave en løbende risikovurdering. Går man på ferie, skal man overlevere sin viden og sit ansvar til en anden.
Mads og (regions)monopolet holder fokus
I forbindelse med implementeringen af sikkerhedsplanerne har den øverste ledelse i regionen været på besøg i alle afdelinger. Man har også kunnet booke et teaterstykke, der satte sikkerhed på dagsordenen.
Desuden er forskellige dilemmaer blevet behandlet af Mads Steffensen og et panel af regionens medarbejdere i en række podcasts a la Mads og monopolet. Hertil har der været konkurrence, gratis konsulentbistand mv.
Endelig har alle medarbejdere i arbejdsmiljøorganisationerne rundt omkring været samlet til en fælles temadag, hvor de kunne udveksle erfaringer.
Vil have færre alvorlige episoder
Arbejdet med sikkerhedsplanerne blev kickstartet af en tragedie i 2012 på Blåkærgård ved Viborg, hvor en medarbejder blev dræbt under en køretur. Samtidig er der en generel stigning både på lands- og regionsplan i antallet af alvorlige voldsepisoder.
Psykiatri og Socialafdelingen i Region Midtjylland registrerede i 2013 70 fysiske voldsepisoder med efterfølgende sygefravær. Det var 12 flere end året før. Antallet af alvorlige episoder med psykisk vold var dog faldet fra 19 til 17.
Gennemsnitligt er der forventet 12 sygedage pr. episode. Gert Pilgaard regner med, at de nye sikkerhedsplaner vil få antallet af voldsepisoder med fravær ned. Men arbejdet er langt fra slut.
- Næste skridt er en version 2.0, hvor vi blandt andet skal se på, hvordan vi klæder vikarerne bedre på. Udfordringen er altid at flytte fokus fra en papirplan på lederniveau til den faglige hverdag. Det er et kæmpe stykke arbejde, som vi i virkeligheden aldrig bliver færdige med, siger Gert Pilgaard.
