Episode 3: Følelser i teams og grupper
Vi har forskellige følelser i samme situationer Følelser er ikke noget, der i sig selv begrænser opgavevaretagelsen i grupper. De er også en kilde til fælles glæde. Der er dog en risiko for, at man antager, at de andre føler det samme som en selv, men følelser er sjældent ens. Det betyder dog ikke, at man skal være bange for følelserne og uenighederne i arbejdet i grupper.
Brug uenighed til udvikling og kom videre. En gruppe uden uenigheder er ikke i sig selv godt. Uenigheder og følelser kan derimod være konstruktive, hvis man er nysgerrig og tager sig tid til at drøfte dem. Det betyder ikke, at man skal blive i de svære følelsesmæssige samtaler hele tiden.
Det er et fælles ansvar. Taler man ikke om følelserne, kan der ske det, at man i gruppen får fornemmelsen af, at alle de vigtige samtaler foregår et andet sted. Det kan fører til en kultur, hvor man skubber følelserne væk, hvilket gør det endnu sværere at starte samtalen om de svære følelser, hvis de har hobet sig op over lang tid. Derfor er det et fælles ansvar at skabe den tillid, der gør det muligt at tale om følelserne undervejs.
Gruppens dynamik er vigtig at kigge på, når man vil se nærmere på, hvordan følelser på jobbet kommer til udtryk. Hvordan får man øje på de forskellige sammenhænge, og hvordan skaber man plads og rum for, at følelserne kan bruges konstruktivt. Denne gang er de medvirkende psykolog Lotte Svalgaard og psykolog Birgitte Bonnerup. De skal være med til at gøre os klogere på, hvordan følelser påvirker teams og grupper.
Lotte Svalgaard er forfatter til bogen ”Elefanten i rummet” – om modet til at handle på det, vi mærker – og Birgitte Bonnerup har blandt andet været med til at skrive bogen ”Gruppen på arbejde” – om organisationspsykologi i praksis.
Alle podcastepisoderne er bygget op om en samtale og varer knap 30 minutter.
Følg podcasten
Vil du have alle episoder af podcasten automatisk? Klik på ikonerne for at vælge, hvor du vil følge podcasten.
|
|